Alkoholafvænning i trygge og professionelle rammer

13 November 2018
Astrid Pedersen
Alkoholafvænning i trygge og professionelle rammer

Når et menneske rammes af hårde livsbegivenheder, som kan være vanskelige at overskue og bearbejde (for eksempel fyring fra jobbet, en grim og langtrukken skilsmisse, eller et dødsfald blandt de nærmeste), kan livet i perioder virke mere opslidende end givende. Og jo længere tid, denne nedbrydende periode strækker sig over, jo større er sandsynligheden for, at den ulykkelige på et tidspunkt vil skride til drastisk handling. Et menneske, som er trængt op i en krog – og som måske i forvejen var særligt følelsesmæssigt udsat – vil være særligt sårbar over for afhængighed og misbrug. Og den mest nærliggende substans, til hvilken man kan udvikle et afhængighedsforhold, er alkohol.

Alkohol er nemt at skaffe, og der er ingen, der vil kigge underligt på en kunde i et supermarked, som køber et par flasker vin eller en ramme øl. Alkoholiske drikkevarer er nemlig en fast etableret del af den danske hygge- og selskabeligheds kultur, og mange mennesker nyder som det selvfølgeligste i verden et godt glas vin eller en øl til aftensmaden. Men for den misbrugsramte er der ingen nydelse forbundet med at drikke – kun bedøvelse og flugt fra en virkelighed, som ikke længere er til at bære.

Kom ud af afhængigheden og misbruget, inden det er for sent

Ultimativt kan et alkoholmisbrug føre til den totale menneskelige ruin. En alkoholiker, som ikke modtager den rette omsorg og behandling, er i stor risiko for at miste alt – job, familie, venner, og i sidste ende også sig selv. Derfor er det vigtigt, at en misbrugsramt får behandling så hurtigt som muligt, så snart misbruget opdages. På Behandlingscenter Søby Park kan du som pårørende få hjælp og vejledning til såvel den initielle konfrontation som til planlægning af et afrusningsforløb og et efterfølgende fem ugers behandlingsophold. Her vil den misbrugsramte få tid og ro til at komme til hægterne, samt samle styrke til at bygge sit nye, tørlagte liv op fra bunden.

Læs mere om alkoholafvænning  på behandlingscentersoebypark.dk

More articles