Bliv genkendt

10 April 2020
Pia Nielsen

editorial

De gyldne buer eller de runde ringe – de fleste kender logo-design på store mastodonter som McDonalds eller Audi… kender alle også logoet for dit firma? Få lavet et genkendeligt logo design til brug online og offline. 

Hvorfor har du brug for et logo-design?

Navnet alene er ikke altid nok, når kunderne skal huske dig. Mange mennesker er visuelt orienteret og husker billeder (eller logoer) bedre end bogstaver og navne. Derudover er der mange firmaer, der har navne, der lyder næsten ens. 

Et eksempel…

Forestil dig, at der fandtes to andre burgerkæder ved navn Macdonald og McDonell… Du ville gerne besøge McDonald – men hvilken af de tre burgerkæder var den, du gerne ville besøge? Måske kunne du ikke huske stavemåden? Måske havde du kun hørt burgerkæden omtalt af navn, ikke set stavemåden? Kun logo’et ville være din sikkerhed for, at det var McDonald burgerkæden, du besøgte.  

Hvor optræder logo’et?

I disse online tider er det primært på nettet, du har brug for, at dit logo optræder. Først og fremmest på hjemmesiden og sociale medier. Men også i reklamer både online og offline, samt til evt. events. 

På hjemmesiden og sociale medier

Gennemgående logo flere steder på dit firmas hjemmeside er professionelt og giver kunden en oplevelse af at bevæge sig inden for samme sfære uanset hvilken side, der besøges. Logoet kan fungere som en knap, der sender kunden tilbage til forsiden eller til menu-oversigten.

Et genkendeligt logo-design kan på de sociale medier bruges til at associere dit firma med bestemte billeder, slogans eller events.  

I reklamer og til events

Reklamer – både online og offline – har til formål at fremme genkendelsesfaktoren for dit firma og dine produkter, ligesom events eller sponsorater. Nye produkter eller tiltag skal kobles med dit firma – reklamen skal kobles med dit logo. Genkendelsen af dit logo er genkendelsen af dit firma.

 

 

 

 

More articles