Frikadeller – et sikkert hit til børnefødselsdagen

20 June 2018
Astrid Pedersen

editorial

Skal du afholde børnefødselsdag med tilhørende spisning, kan det godt være lidt af en bet at finde noget, alle kan lide. Her kan det være fristende at bestille en flok pizzaer fra det lokale pizzeria og lade ungerne slås om hvem der skal have dem med ananas. Men hvis du virkelig vil brillere med et hjemmegjort måltid, og samtidig ikke bruge for mange penge eller for lang tid på tilberedningen, kan du med fordel vælge den klassiske danske hofret frikadeller.

Frikadeller i flere varianter – elsket af børn og barnlige sjæle

Langt de fleste børn elsker de velsmagende kødboller, stegt i smør og serveret med sovs og kartofler. Eller med kold kartoffel salat og garniture, for eksempel en grøn salat. Eller som frikadelle byg selv sandwiches. Mulighederne er legio, hvis du vælger at servere frikadeller til børnefødselsdagen. Og er der børn til stede, som ikke spiser svinekød eller kød i det hele taget, kan du fremstille en portion frikadeller af plantefars, lamme- eller oksekød.

Frikadeller – nemt, lækkert og billigt

Den helt store fordel ved frikadeller er, at det er en bilig måde at bespise mange mennesker på. Grundingredienserne fås i alle supermarkeder, og det er lutter prisbillige råvarer: Farsen fremstilles af hakket kalv og flæsk (eller okse, lam, kylling, kalkun eller plantefars) tilsat æg, mel, løg, salt og peber. Du kan selv variere opskriften med urter eller krydderier som ønsket – men det vil til hver en tid være billigere end pizzaer.

Dertil kommer, at du kan stege frikadeller flere dage i forvejen, og opbevare dem på køl eller i fryseren indtil de skal anrettes og serveres. Dette sparer tid og kræfter på selve dagen, hvor du har nok at gøre. Og skulle der, stik imod alle odds, blive frikadeller til overs, kan disse bruges som pålæg på madpakken dagen efter.

Du kan finde opskriften på dk-kogebogen.dk

More articles